Biografi

Foto: John Lauritzen

Jeg blev født 9. December 1979. Døbt Michelle Maria Møller Birkballe.
Min far, Leif kommer fra Ryomgård, min mor, Annette kommer fra Venø.

Jeg er nummer fire ud af seks søskende: Jeanette, Michael, Thomas, Emmely og Adam bor alle på Djursland. Jeg er opvokset i Skovvang mellem Thorsager og Mørke, hvor min far har en maskine forretning. Så jeg er vokset op iblandt bønder og traktorer.

I 1988 gik mine forældre fra hinanden, og jeg flyttede med min mor til Thorsager, hvor jeg i forvejen havde mine venner og gik i skole. Jeg brugte min fritid på min hest, skole kor og kirke kor og mit børne band " Sunshine" og små spillede lidt guitar. 1995-96 gik jeg på " Unge hjems efterskole", og var derefter fuldstændig færdig med at gå i skole. Så da alle vennerne tog videre på gymnasium, ville jeg arbejde, have en læreplads... Gartner og dellikatesse-dame, og hos min far nåede jeg at være i sammenlagt tre uger, så gad jeg ikke det mere, jeg kunne slet ikke holde ud at hverdagene lignede hinanden og duede slet ikke til noget som helst der ikke gav spænding i hverdagen....Jeg gik blot og ventede på jeg skulle blive 18 så jeg kunne bestemme selv, og blive optaget på skuespiller skolen.

Som 16 årig rejste jeg til Wales, tæt ved en lille by der hed "Brechfa" i nærheden af "Carmarthen" og skulle arbejde som fårehyrde. Jeg kom over til en gammel og nærig mand, der troede vi levede i år 1800, og regnede med jeg kunne arbejde 16 timer om dagen, og spise muggent brød og drikke genopvarmet kaffe, der var genopvarmet mindst tyve gange ( der blev først købt ind når der absolut ikke var mere tilbage) og så var der bare skide ulækkert, jeg måtte ikke ryge, gå med parfume eller bære smykker da jeg fremstod som billig, måtte kun gå i bad en gang om ugen, og det gjorde jeg ikke engang fordi badekarret var fyldt med døde insekter og mug, det var sengetøjet forøvrigt også, han boede med en gammel dame der ikke kunne holde på vandet, så der var en konstant en stank af pis. Jeg tilbød endda at holde fri fra marken for at få lov til at gøre rent i huset, men det måtte jeg ikke, for efter hans mening trængte hans får og indhegninger mere til at blive ordnet end hans klamme hjem, han havde meget travlt med at fortælle hvor billige, forkælet og dumme danske piger var, og ingen kunne måle sig med Lady Diana, som han vare meget, meget betaget af..... Det kunne jeg ikke holde ud, så jeg flyttede over til en ejendom i nærheden, og fik job der hos en rigtig god familie. Jeg boede i deres campingvogn og hyggede mig med at lave indhegninger til fårene og ride på deres heste og holde fri i weekends. Det var i Wales jeg rigtig begyndte at spille guitar og lave mine egne sange, jeg havde købt en spansk guitar med nylon strenge for 100 kr. Da jeg kom tilbage til Danmark skulle jeg til at være voksen, mente min familie !!!... så jeg startede på social og sundheds uddannelsen... tog mig virkelig sammen, men blev bedt selv om at jeg stoppe da jeg " ikke havde situations fornemmelse i forhold til den ældre generation"... som der stod i brevet de sendte. De synes jeg var for vild, og kunne ikke forstå at jeg bare ville peppe lidt op i de gamle ( de gamle ku altså godt li mig). Jeg gik lidt ned over det dengang, for det var nærmest et bevis på jeg ikke duede til noget som helst og kunne se mig selv i et liv på bistand og klippe hække for kommunen.

Det eneste der gjorde mig glad var med bandet " Konsortiet", som var samlet af min gamle musiklærer, Anders Lampe som også den dag i dag er en af mine bedste venner. Vi spillede meget til bryllupper, runde fødselsdage og værtshuse.

Tog til optagelses prøve på skuespiller skolen - og fik afslag ! det var ok, jeg var ikke talentfuld nok, og tænkte at jeg alligevel ikke havde lyst til at min familie kunne sidde og se en film med mig hvis der var lumre scener. Igen anede jeg ikke hvad der skulle blive af mig, men Lampe fik mig til en optagelses prøve på det daværende "Music Daily" hos Peter Bo Mikkelsen i Randers - selvom kravet var man skulle kunne noder (det har jeg aldrig lært) men kom ind !!!, og det var så dér  jeg bestemte mig for at musikken skulle være min levevej, for nu var der lige pludselig noget jeg kunne finde ud af, kunne li, kollegaer jeg swingede med, og noget jeg havde lyst til at stå op til. Det at spille hver eneste dag gjorde mig inderligt glad, og jeg var slet ikke i tvivl om at jeg nu havde fundet "mit kald" i livet. I mellemtiden boede jeg i Balle ved Grenå hos en kæreste, men flyttede i 98 til Århus, da jeg savnede noget mere by og noget mere larm.

Jeg tog den fri ungdoms uddannelse, og spillede lutter musik i et par år. Og så var jeg da også roadie for Rock Nalle og hans orkester. I starten gjorde jeg det fordi jeg ville score hans bassist, men det endte med at blive et årelangt venskab til Nalle i stedet for. Nalle og hans kone Jette altid været søde at give husly når jeg har spillet på Fyn, så den tid som roadie er bestemt ikke spildt.

Da min to årige frie ungdoms uddannelse sluttede, skulle jeg jo have et job, så jeg blev rengøringskone på

"Den høje" og "Fatter Eskil", sideløbende var jeg kommet med i et band fra Odense, hvor vi spillede kopi sange på alle mulige forskellige værtshuse til næsten ingen penge, klokken meget sent om natten i weekends. Efter noget tid blev det lidt for meget med alle de spillejobs på værtshuse og rengøring på værtshuse, så jeg blev rengørings kone i Gnags gamle studie " Feedback" og det blev så mit andet hjem derefter, jeg var der hele tiden, også selvom jeg havde fri, jeg boede kun på 8 kvm nede i byen, så jeg havde mere at give mig til derude. Jeg lavede mad og gjorde rent for alle dem der nu var ude og indspille, og for det meste var det rigtig godt, og jeg lærte en masse at kende. Blev især gode venner med Jonas Friis der var tekniker dengang, og det var ham der tog fat i mig og fik mig i gang med at samle mit eget band, og spille mine egne sange, og bytte min rengørings-løn til indspilninger i studiet de dage der der ikke var andre. Dén tid jeg var derude var for mig en dejlig tid, og jeg skylder også Jacob Riis Olsen en kæmpe tak. Han blev nærmest min musikalske adoptivfar og var virkelig god til at rumme mig. Jeg gik fuldstændig amok med at spille værtshus jobs hver weekend, havde gang i flere forskellige duoer, tog til København og gik pladeselskaberne på dørene, øvede og øvede, skrev flere og flere sange og gik måske også flere og flere på nerverne i desperate forsøg på at få mine sange udgivet.

Flyttede for en kort stund ind som sambo med en fyr der var kriminel og havde damp, gennem jysk børneforsorg, så kunne jeg jo bo gratis, og fyren ville ikke give mig problemer lovede de, da der hele tiden var pædagoger til at se til ham ... Jo tak, da alle mine møbler var smadret og pædagogerne ikke var til at ringe op, hans venner og familie nærmest også boede i lejligheden, og jeg fandt kanyler bag sofaen, og politiet kom og hentede ham fordi han havde slået nogle uskyldige mennesker ned for deres mobil telefon og deres penge, tænkte jeg at jeg hellere ville betale husleje og så sove roligt om natten... Han kom i fængsel og jeg flyttede, da jysk børneforsorg jo så ikke ville betale for mig - jeg flyttede med glæde... Jeg kan grine af det nu, men hold op hvor var jeg faktisk skide bange for at bo med ham.

Jeg kom i 2001 med i Århus studenter revy, hvor jeg fik lov til et lege skuespiller for nogle måneder, det var dæleme sjovt. Jeg kunne godt lide at lave revy, og få folk i godt humør. I forbindelse med mit rengørings job, benyttede jeg jo også selvfølgelig enhver lejlighed til at give mine demoer til de pladefolk der nu var ude, og en dag ringede "Rec Art Music", og sådan kom min første plade i hus, det tog godt nok et par et år med en masse diskutioner, kanter der skulle slibes af, udskiftninger i producerer, studier og musikere. Den blev udgivet i 2003.

Et par uger inden den udkom, var min mave begyndt at vokse. Jeg prøvede at holde det hemmeligt så længe jeg kunne, da jeg godt vidste det var virkelig dårlig timing, nu var jeg endelig var kommet under et pladeselskab, som havde brugt mange penge på mit første album og jeg skulle sælges som ny, ung upcoming og et frisk pust….. og så ødelagde jeg det hele ved at skulle vær en mor. Der var utrolig mange der prøve at tale mig fra det, men jeg ønskede mig brændende et barn, så overhørte helt bevidst alle andres “gode råd” og i september 2003 blev jeg som 23 årig mor for første gang til Asta. Samarbejdet med “Rec Art” ophørte. Jeg tror ikke der var meget tiltro til jeg ville fortsætte som musiker. Faktisk syntes jeg alle opgav mig, så jeg knoklede endnu hårdere på - for nu skulle jeg vise dem ……

2004 stiftede jeg mit eget pladeselskab, og udgav mit 2.album. Ikke at den blev en speciel succes, men jeg lærte meget af det. Og der kom en masse gode livejobs (og utrolig mange efterfester) ud af den. Det var en virkelig sjov periode.

I december 2005 fødte jeg så Gorm, som var/er hjertebarn ("blåt barn", født med kun én åre i stedet for to, der hvor det iltede og uiltede blod bliver adskilt i hans hjerte). Gorm har desværre et liv med mange operationer foran sig, fordi kalveåren, der er sat ind, skal udskiftes. Vi har derfor haft utallige indlæggelser, da han indtil videre har gennemgået fire operationer, og også haft hjertebetændelse. Det har været den tungeste tid i mit liv, og var først dér livets alvor og skrøbelighed virkelig gik op for mig. Det har til gengæld lært mig virkelig at leve livet lige NU, og gøre lige hvad jeg har lyst til, fyre den af når jeg har chancen, og gerne alting nu med det samme, frem for fremtiden. Børnene og jeg rejser meget, og får mange oplevelser sammen. 

Album nr. 3 “Kræver egentlig ikke meget” udkom på mit eget selskab i april 2008...

I 2009 begyndte jeg at undervise i musik på Pension Skejby, som er et udslusningssted for kriminelle... en ny verden, som jeg blev lidt bidt af. Og fandt der ud af, hvis jeg skulle arbejde med noget andet end musik, skulle det være sådan et sted. Har jo også stadig mine fængsels jobs, dem kan jeg virkelig godt lide at spille.

Marts 2011 var jeg gravid igen.... Jeg fødte endnu en dreng, Sejr, og nyt album udkom to uger efter - denne gang et engelsk sproget blues/rock album...

Jeg var i flere år fast gæstesanger med Esbjerg bandet "Shaky Ground". Vi har været på en del udenlandsture for at spille jobs, og de ture har simpelthen givet mig nogle af de bedste og sjoveste oplevelser nogensinde. Særligt vores ture i Rusland og Qatar vil altid stå for mig som noget helt specielt.

Havde fra 2008-2011 et sidde ned-bi-orkester " Birkballe & friends", som var ovre i den mere "voksne" og neddæmpende soul genre... udover mig, bestod bandet af Mike Andersen , Josef Baumgartner, Jakob Skytte og Mads Andersen. Vi havde tre gode år, men valgte at stoppe, grundet Mike og jeg ville fokusere mere på vores egne sange og projekter. Altså, stoppe mens legen var god.

Lige et års fornuft, samt knuder på stemmebåndet fortalte mig, jeg måtte komme videre med mit liv.... startede på HF, bestod 1. års eksaminer..... savnede musikken og hadede at gå i skole igen, jeg var ikke blevet en skid mere voksen kunne jeg mærke. Snød også med en opgave til sidst, så jeg fik valget at stoppe, eller lave en ny opgave. Jeg stoppede, og begyndte heldigvis på det der gjorde mig glad igen, at spille musik.

Marts 2015 fik jeg udgivet en dansk sproget CD, indspillet i "Sweet Silence" hos Flemming Rasmussen. Produceret af Billy Cross og Udgivet af "Eastwing".

Troede det var slut med at få børn, men fik alligevel Bjørn i Juli 2017.

August 2018 udkom det sidst nye album “2018” på mit eget selskab, som er “lyn-albummet” i rækken. Det blev indspillet på to dage i min trommeslagers lagerhal.

Ellers står den vel på live jobs, det er det jeg aller, aller, aller bedst kan lide. At indspille og være i studiet har aldrig været så meget mig- jeg elsker publikum, respons, landevejene, og at være dér hvor der sker.

Jeg vælger selv de mennesker jeg gerne vil arbejde sammen med, og har erkendt jeg nok aldrig vil passe ind på en "rigtig" arbejdsplads, hvor andre skal bestemme over mig. Jeg kan godt lide at være chefen ;-). At spille musik er ren healing for mig, og en dejlig måde at få afreageret på. Der er aldrig to jobs der er ens, gode kollegaer, sjove oplevelser, og tid til at være mor for mine børn i hverdagene.