2. juni - 2010 Tjek "Koncerter", der er kommet flere jobs på.... Så er sommeren endelig kommet, den var længe, længe ventet, med en alt for lang vinter, med alt,alt,alt for få jobs (for lidt hyre)... Denne sommer står både på mit eget band, få Birkballe and friends jobs, en tur til Norge på Vanylv festivallen, en stribe jobs med Shaky Ground, og ellers rundt med andre husbands... Glæder mig... Jeg har været så rastløs og stresset over alle de jobs jeg IKKE har haft i vinterhalvåret, så jeg har brændt min energi af i et trænings center... troede ALDRIG jeg ville komme til at løbe på et løbebånd, eller løfte vægte, men er alligevel blevet lidt bidt af det, og til mit eget forsvar vil jeg faktisk gerne sige, jeg ikke kan mærke jeg er ryger på 18. år (... 18. ÅR???!!!! guuuuuud hvor går tiden stærkt!!... føler kun jeg har røget i 6-7 år) , min kondi er da meget fin og vejrtrækningen også... derfor har jeg givet mig selv lov til at være ryger lidt endnu... (ja ja ja ja ja JA !!! tænk jeres moralske ord i stedet for).....

25. maj - 2010 "Birkballe & friends" har nu kun få jobs tilbage i kalenderen for denne omgang... det var egentlig meningen vi ville afslutte "projektet", men pga flere efterspørgsler har Musikformidlingen DMF i Aarhus taget booking kasketten på. Så hvis der skulle være nogle arrangører der skulle få lyst til at booke " Birkballe & friends" konceptet, er vi atter klar til at spille i perioden 20.jan.-20.marts 2011. Henvendelse skal ske til Preben Eriksen : Musikformidlingen DMF Grønnegade 93, 2. DK 8000 Århus C 86 130063 25 326300 _bookdmf@danskmusik.com _ _www.musikformidlingen.dk _

29. april - 2010 Her er lidt skrivelse fra en helt vildt hyggelig dag i Vejle med masse af blues. Af Peter Widmer / Odense Musikbibliotek Fornøjelig blues-eftermiddag i Vejle Som tidligere omtalt var der atter lagt op til et fornemt blues-arrangement i Bygningen, Ved Anlæget 14 B i Vejle søndag den 25. april 2010. Her havde KingBee exBLUESive v/Bjarne Rask - i samarbejde med Bygningen - nemlig indforskrevet en stribe af Danmarks mest velrennomerede blues-folk samt tre amerikanere, en nordmand og en svensker. Sammen skulle de vise sig at give publikum en spændende og festlig blues-oplevelse. Både musikere og publikum var tændte fra første færd. Løjerne gik i gang kl. 14:30 og varede ca. fire og en halv times tid med et par indlagte pauser, og man fik virkelig valuta for pengene. Autoritet Første hold på scenen bestod af den glimrende tenorsaxofonist Samuel Hejslet, den fremadstormende guitarist Kasper "Lefty" Vegeberg og tangenttroldmanden Palle Hjorth, der til daglig huserer hos Savage Rose. Hertil kom de to bundsolide rytmefolk - den eminente trommeslager Claus Daugaard og den klippefaste bassist Morten Brauner - begge kendt fra blandt andet Blue Junction og Shades of Blue. Sidst, men absolut ikke mindst var der holdlederen Michelle Birkballe på sang og akustisk guitar, som styrede slagets gang med charmerende udstråling, afvæbnende humor og autoritet. Musikken blev skudt i gang med Robben Fords "Start it up" i en funklende udgave med Michelle Birkballes lettere hæse stemme i centrum, og dermed var også publikum på dupperne med det samme. To timer siden Derefter fulgte overraskende nok et Elvis Presley-nummer (oprindeligt indspillet af "Big Mama" Thornton i 1952), nemlig "Hound dog", der blev leveret i en herligt vuggende version, der ledte tankerne i retning af Sonny Boy Williamson-klassikeren "Help me." Der var fra første tone god kommunikation både musikerne imellem og mellem musikere og publikum, og man kunne ikke høre det, men som Michelle Birkballe sagde om sit musiker-hold: "For to timer siden lærte vi hinanden at kende. Dette er første gang, vi er et band." Derefter vendte hun sig om mod sine medspillere og sagde med et stort smil: "Det klarer I godt, drenge," og i det hele taget var det tydeligt, at "drengene" nød at blive dirigeret af den karismatiske Michelle Birkballe. Musikerne hyggede sig og havde det helt klart sjovt, hvilket også kun kan siges om publikum. Spil noget blues Der var dog en enkelt lettere utilfreds stemme blandt publikum, der ikke brød sig om, at Michelle Birkballe ikke holdt sig helt til blues-idiomet, men blandt andet sparkede et par country-toner ind hist og pist. "Spil noget blues," lød det pludseligt fra salen, hvortil Michelle Birkballe smilende svarede: "Ja, ja, ja - så slap dog af, mand," og fortsatte ufortrødent og måske lidt provokerende med Patsy Clines "(Write me) in care of the blues". Sådan! Derefter fulgte en "bonderøvs-shuffle", som Michelle Birkballe udtrykte det, nemlig "You can have my husband, but don't mess with my man" med en forrygende guitar-solo fra Kasper Vegeberg, en velfungerende saxofon/guitar-duel mellem Vegeberg og Samuel Hejslet samt energisk vokal og fodstamp ved Michelle Birkballe. Så kom sangeren og guitaristen Thorbjørn Risager på scenen og gav sig sammen med Michelle Birkballe i kast med Sam Cooke-klassikeren "Bring it on home to me", der blev afleveret så indfølt vokalmæssigt, at ikke et øje var tørt, og med en fornem orgel-solo fra Palle Hjorth, der fik de store smil frem både blandt musikerne og publikum. Ny kapelmester Kapelmester Birkballe forlod derefter scenen og overlod førertrøjen til Thorbjørn Risager, der bibeholdt musikerne fra første sæt. Også i dette sæt var der tryk på, og Thorbjørn Risagers kraftfulde vokal var naturligvis i centrum, men også kapelmesterens økonomiske guitarspil foldede sig gevaldigt ud. Kasper Vegeberg fik sparket en spøjs "surf blues"-solo ind, der næsten var Dick Dale-agtig i sit udtryk. Jo, Kasper Vegeberg har sin helt egen spillestil. I andet nummer kom en overraskelse på podiet i form af den solide guitarist Perry Stenbäck, og så var der ellers gnistrende guitar-parløb mellem Stenbäck og Kasper Vegeberg. Nej, hvor det kørte, og hele orkesteret storswingede. Helt dæmpet "How blue can you get" fulgte i en heftig udgave med duel mellem Risager og Stenbäck. Sidstnævnte præsterede desuden en helt dæmpet solo, hvor musikken kom helt ned på hviskeplanet, og hvor blandt andre bassisten Morten Brauner - iført vanligt viskestykke på hovedet - endog slog strømmen fra sit instrument. Derefter steg de instrumentale udladninger til et passende crescendo, så man var lige ved at tabe pusten. "Parchman Farm" blev dernæst fyret af i en rå, swingende boogie-version, og igen var Palle Hjorth på banen med en super-solo. Den hårdtarbejdende rytmegruppe præsterede eftermiddagen igennem et forbilledligt arbejde. Morten Brauner spillede ofte siddende i baggrunden, men han havde sandelig også sin fine bas-snude langt fremme i stående tilstand flere gange. Og så er der Claus Daugaard, hvis fremragende trommespil også denne gang var en konstant og kontant fornøjelse at beskæftige sig med. I fri dressur Hvad angår Thorbjørn Risager, der i de to følgende numre indledningsvis nærmest optrådte solo med vokal og guitar, var det fint at høre ham i fri dressur. Her var ingen bindinger til faste kompositioner, som når han optræder med sit eget orkester, og netop dette afstedkom både et friere guitarspil og vokalarbejde, der begge tog kegler. "That's why I sing the blues" blev som næstsidste nummer leveret i en herligt hårdpumpet udgave, og så kom Michelle Birkballe på scenen igen. Sættet blev afsluttet med Al Hoffman and Dick Mannings klassiske "Takes two to tango" fra 1952 med endnu en afvæbnende vokal-duet ved Birkballe og Risager og atter en super-solo ved Palle Hjorth. Fløjlsbløde Efter en kort pause var det tid til endnu et sceneskift, for nu var det amerikanernes tur til at gå på. Frem trådte dagens tredje kapelmester - sangeren og mundharpemanden Darrell Nulisch - og hans faste, garvede medmusikere - bassisten Steve Gomes og trommeslageren Robb Stubka. Med sig havde de det fremadstomende, men lettere generte unge, norske guitar-talent Borny, hvis borgerlige navn er Bjørn Erlend Walberg. Samme viste sig at være et yderst positivt bekendtskab, for denne unge mand har ægte blues feeling, og allerede i andet nummer fyrede han én blandt flere super-soli af. Og ikke at forglemme blev Palle Hjorth ved sit orgel hele dette sæt igennem. Åbningsnummeret var "Lonely man" fra Darrell Nulisch-albummet Times like these fra 2003, efterfulgt af "Blue Monday hangover," og lige fra de første takter smøg Darrell Nutschels fløjlsbløde blues-soul-rhythm 'n' blues-tenor-stemme sig om publikum. Superswingende Efter et superswingende tredje nummer var det tid til "After all", en langsom blues fra Darrell Nulisch-cd'en I like it that way fra år 2000. "After all" kom ud over scenekanten som et fuldfedt, vuggende nummer tilsat Palle Hjorths tangent-tryllerier. I femte komposition kom kapelmesterens mundharpe frem i scenelyset, men det var primært som sanger, at man denne eftermiddag hørte Darrell Nulisch, for hans gode mundharpespil skortede det desværre på. Instrumental-gnisterne føg dog på flere fronter, som for eksempel i dette sæts sjette nummer, hvor Kasper Vegeberg entrerede scenen og dannede guitar-duo med Borny, hvilket fungerede fornemt. Men også Vegebergs solo-spil udmøntede sig i en interessant blues-jazz-surf-punk-lignende solo, der fik flere publikummer til at tabe underkæben. Mindre spræl Der var mindre spræl i Steve Gomes og Robb Stubka end i Claus Daugaard og Morten Brauner, men begge leverede de et solidt stykke arbejde, og de var bestemt ikke uden smil. Det svuppende soul-blues-nummer "You tore my playhouse down" fra albummet I like it that way fungerede fremragende, og Kasper Vegeberg og Borny supplerede hinanden fornemt. Shuffle var der også på programmet, og mere mundharpe som i den langsomme "Going back to Texas" fra Darrell Nulisch-albummet Bluesoul fra 1996, hvor alt var nedtonet, og kapelmesteren spillede mundharpe uden forstærkning. Det fungerede godt. Man kom i det hele taget godt omkring i Darrell Nulischs produktion, og efter hele tretten numre sluttede Darrell Nulisch og hans faste medmusikere plus danske medspillere et fornemt sæt. Den store finale Efter en lille pause var det traditionen tro så tid til den store finale med alle eftermiddagens musikere på scenen. Den utrættelige Palle Hjorth, Thorbjørn Risager, Darrell Nulisch, Robb Stubka, Steve Gomes, Kasper Vegeberg, Borny, Morten Brauner, den velprofilerede og glimrende sax-mand Samuel Hejslet og Michelle Birkballe kastede sig ud i et hårdtslående medley af blandt andet Robert Johnsons "Sweet home Chicago" og Little Richard-klassikeren "Tutti frutti." Her brillerede atter Birkballe og Risager på kongeniale vokaler, og spilleglæden og glæden ved at være sammen strålede ud af alle musikere. Robb Stubka blev ved trommesættet, mens Claus Daugaard hørtes på håndklap, og Steve Gomes på Grøn Tuborg. Morten Brauner - nu uden viskestykke - klarede bas-arbejdet. Blues-politiet Borny spillede atter en super-spade, og i et (næsten) ubevogtet øjeblik overdrog Morten Brauner sin bas til Steve Gomes, der behændigt overtog samme, uden at en tone blev tabt. Der blev sluttet af med "Every day I have the blues", og det tør nok siges, at både publikum og samtlige musikere havde en både festlig, fornøjelig og hyggelig blues-eftermiddag i Vejle tilsat både en smule rock, rul og country med mere. Godt, at blues-politiet ikke var mødt særlig talstærkt frem! Her fik man nemlig serveret kvalitetsmusik på højt niveau af en samling top-professionelle, super-kompetente og alsidige musikere, der heldigvis ikke er blues-purister. Helt slut var det dog ikke med serveringen, da de sidste toner klingede ud, for en stor del af publikum begav sig op på Bygningens første sal for at kaste sig over en appetitvækkende cajun-menu, som de lokale køkkenfolk havde kreeret under ledelse af chefkokken Lone Ria Aackersberg - og der blev spist! Man kan roligt glæde sig til næste KingBee exBLUESive-søndags-blues-arrangement, hvornår det så end løber af stablen, for man bliver aldrig snydt, og man kommer aldrig til at købe blues-katten i sækken.

9. april - 2010 "Please give me a call" er playlistet på P4... YES!!!

2. marts - 2010 "FÆNGSELS JOB", skrevet af fotograf Henrik Bruun Jensen Birkballe i fængsel. Det var en ganske speciel opgave Michelle havde tilbudt mig. Hun tager nemlig rundt og spiller for de indsatte i fængslerne, og ville gerne have billeder fra dagen. Så vi havde både aftalt fotos fra Sønder Omme og Østjyllands Statsfængsel. Den første koncert i Sønder Omme blev dog udsat pga. sygdom, og den anden måtte jeg desværre aflyse da jeg efter en lang dag på jobbet kom ud til en bil der ikke ville starte. Men turen til Østjyllands Statsfængsel blev heldigvis stort set som planlagt. Michelle havde sørget for at papirerne var i orden og godkendelserne var på plads, og vi havde begge forestillet os en masse billeder af både kontrollen ved indgangen til fængslet hvor tøj og tasker mv. bliver gennemlyst. Og billeder fra koncerterne i kirken og den særlig sikrede afdeling. Men en betjent påpegede øjeblikkeligt at fotografering var forbudt! Efter en hurtig snak med fængselspræsten Anne Lise, som var arrangør af koncerten, så blev det dog godkendt at jeg måtte fotografere i kirken, men kun tage billeder af musikerne, og ikke af personalet, og kun af indsatte hvis de gav skriftligt samtykke. OG alle billeder skulle ses igennem bagefter og godkendes af betjenten. Til trods for det noget begrænsede omfang af billeder så havde vi en rigtig sjov og hyggelig dag, med en flok mennesker som tog utroligt pænt imod os og åbenhjertigt fortalte om deres dagligdag bag murene, grunden til de var derinde og deres tanker og håb om fremtiden når de kom ud. Til trods for det noget begrænsede omfang af billeder så havde vi en rigtig sjov og hyggelig dag, med en flok mennesker som tog utroligt pænt imod os og åbenhjertigt fortalte om deres dagligdag bag murene, grunden til de var derinde og deres tanker og håb om fremtiden når de kom ud. I den særligt sikrede afdeling får hun også rodet sig ud i noget med de forskellige “klubber” og hvad forskellen egentlig er på den ene og anden. Og efter hun har padlet godt rundt bliver hun reddet af guitaristen Mads Pedersen som siger “Og nu skal vi vist have næste nummer!!”. Men det hører med til hendes historie som kunstner og sanger at hun interesserer sig åbent og ærligt for disse mennesker som tager hende til sig med respekt fordi hun netop af et godt hjerte ønsker at give dem en positiv oplevelse. Det er altid lidt sjovt at iagttage folk der ikke har hørt Michelle før. Hun ligner ikke en rock-mama, for nu at bruge et fortærsket udtryk. Istedet kunne man forvente noget lidt pænt og poleret popmusik. Og som én sagde efter at havde set plakaten og opslaget om at der ville komme en sangerinde og underholde: “Jeg troede sgu det var sådan noget Lene Siel-agtigt vi skulle høre” . Men så snart hun lukker op for sine kraftfulde hæse stemme, så skifter deres ansigtsudtryk fra sådan lidt “Gaaaab, ja ja det er bedre end at se maling tørre” til “Whaaaaaaat??!?! Hvor fanden kom dét fra!” . Det endte da også med at der blev spurgt til hvad det koster at få hende ud til en større koncert, så mon ikke Michelle fik endnu en håndfuld fans. Billederne er blevet underlagt den strengeste kontrol. Først er de blevet godkendt af betjentene, og bagefter har Michelle selv sagt god for dem Billederne kan ses her på siden, under BILLEDER, eller på Henriks egen hjemmeside www.hnrk.dk

21. februar - 2010 Til sommer skal vi på 3 ugers tour med SHAKY GROUND, med Nalle, Seth Walker, og mig, som solister... JEG GLÆDER MIG!!! SHAKY GROUND FAMILY Feat. SETH WALKER, ROCK NALLE, & MICHELLE BIRKBALLE The Shaky Ground Family er efter en forrygende turne I sommeren 2009, klar med planerne for en ny omgang højt humor givende og sprængfarlig soul, rhythm & blues og rock’n’roll i juli og august 2010! Tag en dreven texaner med rhythm & blues i årene, en legendarisk dansk rock’n’roller og et af de største talenter i dansk blues og rock musik, og sæt dem foran Danmarks måske bedste rhythm & blues band, og man har en cocktail, der har spredt glæde og fest over det ganske land! Seth Walker hedder texaneren, der har hjemme i ”the music capital of the world”, Austin, hovedstaden i Texas. Herfra har han I godt ti år bevæget sig støt fremad til en position som et af byens store soul og rhythm & blues håb og betragtes i dag som en af de mest innovative blues guitarister fra byen der har stolte traditioner i den afdeling! Læg dertil at han er en blændende og meget soulfuld sanger. På sit seneste album, ”Leap Of Faith”, som er det fjerde og mest succesfulde, har anmelderne haft travlt med at danne paralleller til både Ray Charles og T-Bone Walker og det er vel i virkeligheden i det spektre at han befinder sig, den 38 årige texaner, der i det meste af 2009 har turneret sig igennem store dele af USA for at promovere det nye album, der opnåede en #5 på den amerikanske Americana Chart i ugerne efter udgivelsen! http://www.sethwalker.com Historien om Roland ” Nalle” Sørensen er lang og fyldt med humpler der ville sende de fleste almindelige mennesker til tælling, ikke desto mindre er Rock Nalle i dag mere levende og oplagt end nogensinde. Stemmen er intakt og det samme er kærligheden til the American Music, musikken der satte skub i en karriere der nu har kørt i over 50 år! Nalle er til rock’n’roll, til soul og blues og uanset om det er ”Shake Rattle and Roll”, ”Midnight Hour” eller ”Bring It On Home” kan man altid regne med at Nalle tager sjælen med og fortolker så det gør gruelig godt! Michelle Birkballe har i mange år været betragtet som et af de største talenter i dansk blues og rock’n’roll, og sangerinden fra Djursland har ved flere lejligheder taget folk med storm og væltet de fleste omkuld med sit store stemme materiale, der mest af alt minder om en blanding imellem Bonnie Tyler, Susan Tedeschi og Suzi Quatro! Michelle har udsendt 3 albums i eget navn, og barsler med et nyt hvor det bliver blues musikken der kommer til at dominere! Michelle har været fast med som sanger i Shaky Ground de sidste 10 år og har bl.a. været med bandet på turneer i både Rusland og i mellemøsten! http://michellebirkballe.dk/ Shaky Ground har i deres over 25 årige karriere prøvet alt hvad der er værd at prøve i dansk rockmusik! Ligget nr.1. på hitlisterne sammen med Henning Stærk og spillet godt 1000 koncerter med selvsamme personlighed, modtaget flere sølv- guld og platinplader for salg af mere end en 1/2 million albums, spillet Roskilde, Midtfyns- og Skanderborg festivalerne et utal af gange, spillet Grøn Koncert, spillet i Parken, Gentofte Stadion, KB Hallen og alle de største venues i Danmark, turneret på Grønland, i USA, i Mellemøsten, i Rusland, i Tjekkoslovakiet, og mange andre europæiske lande, indspillet, turneret og arbejdet sammen med navne som: Dan Baird( Georgia Satellites), Link Wray, norske Henning Kvitnes, Geraint Watkins, Poul Krebs, Peter Belli, Søren Sko, Ester Brohus, Haugaard & Nørbygaard og altså senest og igen i 2010 med The SHAKY GROUND FAMILY Feat. SETH WALKER, ROCK NALLE, & MICHELLE BIRKBALLE!

31. januar - 2010 Så er mit første rigtige job i år spillet - med sprit nyt repetoire og nyt orkester. Jacob Baumgartner - guitar Josef Baumgartner - tangenter Jakob Skytte - Bass Eddi Jarl - Trommer Vi mødtes tirsdag og onsdag og fik 20 numre på plads, torsdag øvede vi hjemmefra og fredag aften, første job på "Fatter Eskil" i Århus (mit gamle stamsted), og hold da op hvor var jeg nervøs. Det er så længe siden jeg har spillet på hjemmebane med mine egne sange... Jeg var faktisk vildt bange for om folk ville synes det var noget værre blues lort, kedeligt, gammeldags og totalt uinspirerende... ja og så var jeg bange for om der overhovedet var nogen der gad og komme... men det var der heldigvis, for der var udsolgt (det har jeg altså aldrig prøvet før), og synes i det store hele, folk var enormt søde og modtagelige for det nye repetoire.... Bagefter var jeg enoooormt lettet og fejrede det med bandet med to flasker whiskyer... I dag har jeg læst denne (nedestående), har kun én gang før fået en god anmeldelse (resten har altid været noget værre møg, og gider jo ikke klistre alle de dårlige anmeldelser op af mig selv, på min egen hjemmeside.....) , og den 1. gode anmeldelse, var tilbage i 2001, skrevet af Uffe Christen fra JP, på Skanderborg Festival .... så må sige jeg synes det er skønt efter ni år at få nummer to anmeldelse.... altså af den gode slags... Næhhh hør, det passer ikke... Uffe C. fra JP var også sød i 2004... dvs tre af de gode "Anmeldt af Alex Linaa Sådan skal det gøres Udenfor sammenhængen gør hun ikke meget væsen af sig, en lille spinkel kvinde man ville forvente havde en tynd stemme og være som alle vi andre. Jeg tror dog at det forventningsfulde publikum i et tætpakket Fatter Eskil havde helt andre forventninger om hvad der skulle ske, og de blev ikke skuffede. Da den lille spinkle kvinde indtog scenen og tog mikrofonen, gik der et sus gennem forsamlingen, og hun havde fra første færd alle de tilstedeværende i sin hule hånd i kraft af sin utrolige karisma, og den måde hun havde ordet i sin magt. Forløsningen af forventningerne kom straks, da Michelle brugte sin stemme i musikken og slap en urkraft løs som man gang på gang bliver overrasket over findes i denne lille person. Michelle indfangede alle i sit univers, og vi stod måbende med gåsehud på armene over hvor vedkommende, ærlig og dyb musik kan være. Hun rørte os alle helt ind i sjælen, tog et solidt greb i alle vore følelser, og slap det ikke igen før hun udmattet forlod scenen efter at have givet sig selv fuldt ud. For mit vedkommende var koncerten med Michelle Birkballe et af årets musikalske højdepunkter, og jeg hører rigtig meget musik. Rent personligt er jeg ikke alt for vild med den type musik hun lagde ud med, blandt andet flere shuffle-numre, men alt dette var glemt og borte da hun åbenbarede hele sin stemmepragt i nummeret ”It’s okay to cry”. Blues kan simpelthen ikke leveres smukkere, mere ærligt og mere vedkommende end Michelle gjorde i det nummer, og jeg stod med fugtige øjne, og bare sugede til mig af et musikalsk vidunder. Michelle slap aldrig grebet igen, og leverede en koncert som de fleste må være gået fra med en følelse af at have fået noget ganske specielt som man sjældent oplever."

19. januar - 2010 Link fra ANTONES i Austin TX - www.youtube.com/watch?v=C7iOX1T4qPM

16. januar - 2010 Hej hej, Så er vi i Austin, Texas. Vi startede med at tage til New York, og prøvede at se næsten hele Manhattan på ét døgn. Sikke en utrolig by, jeg har aldrig oplevet sådan en puls før, det var fantastisk og utroligt, men jeg ville gå ned med stress hvis jeg skulle bo der fast eller i længere tid. Vi har været i Austin Texas nu i halvanden uge, og jeg må indrømme, at hvis det ikke havde været for mine børn, kunne jeg sagtens tage et par uger eller måneder mere. Musikalsk set, er Austin bare lige mig. Jeg elsker musikken herovre, men hold da op hvor er vi musikere forkælede hjemme i DK, de musikere her tjener jo bare intet i forhold til hjemme, specielt når man tænker på hvor skrappe de egentlig er. Folk her sætter stor pris på blues og original musik, det er intet mindre end fantastisk. Jeg nåede også at høre mit idol, Toni Price, som jeg har lyttet til siden jeg var 18 år... hun spillede på " Continental club" - et sted der ikke var ret meget støre end Fatter Eskil i Århus, og hold da kæft hvor var det fedt, det var så godt jeg næste var lige ved at græde.... også selvom hun godt nok var temmelig meget fuld, men det synes jeg egentlig var meget sjovt. Der er ingen der lyder som hende, og hun var fantastisk på scenen, og hendes musikere var bare for fede. Søren og jeg har spillet på "Antones" (Mit favorit sted herovre), "Flipnotics" og "Momos", det var fedt at prøve, og jeg var faktisk nervøs alle gange, fordi jeg ikke er vant til at præsentere mine sange for amerikanere, og var lidt nervøs for de synes jeg var elendig til det, men heldigvis har alle taget rigtig godt imod os, og hvad jeg har forstået er, de ikke synes der er noget værre end når en udlænding prøver at lyde som en amerikaner, sikke et held eftersom jeg snakker sproget på århusiansk/amerikansk... Vi var også i TV, dette kan ses på YOU TUBE (Link her under ) www.youtube.com/watch?v=AdeN5GHaaDM Vi har mødt så mange fantastiske sangskrivere og musikere herovre, og i det hele taget fået skabt et mindre netværk. Jeg kommer helt sikkert hjem med en masse oplevelser og inputs herovre fra. Var meget spændt på om Søren og jeg kunne holde hinanden ud så længe, men det er gået langt over forventning. Selvfølgelig kan man ikke undgå at diskutere , men der er trods alt ikke kastet med tallerkener...... endnu. Søren har kastet sig både over banjoen herovre, og det vildeste er, han er begyndt at synge... Jeg har fået rettet mine tekster til, og har købt et slide rør og fået min første lektion i det.... frygter lidt, jeg taber tålmodigheden og ikke lærer det, for det er meget sværere end det ser ud Det jeg godt kan lide ved Austin er, at man ikke behøver følge strømmen, men at følge sit hjerte, og hvis man er lidt sær oveni, er det bare et plus...... Heldigt for mig. HER vil jeg meget gerne tilbage til. Billeder er også lagt ind på siden her

28. november - 2009 Min gamle ven og guitarist, Søren jakobsen, og jeg skal til Austin, Texas (USA) til Januar... vi skal over og skrive sange, blive inspireret og hold kæft hvor jeg dog glæder mig. jeg har aldrig været i USA før, og jeg har altid ønsket mig at komme dertil. Vi snakker også om at få New York med, men nu må vi se om vi når det hele... om ikke andet glæder jeg mig til at komme ud og opleve noget, og se noget andet... skal dog liiiige have overstået flyveturen (kan bare ikke lide at flyve, er skide bange for det, men det hører jo desværre med til det at rejse).... Dette er nok min sidste hilsen her på min hjemmeside som 29 årig... jeg fylder snart 30 år.... bare når jeg siger tallet 30 højt, lyder det meget forkert i mine ører.... ville hellere bare kunne sige 22 år, altid... Så hvis jeg nu ikke når at få skrevet mere her den næste måneds tid, så ønsker jeg god jul og godt nytår......

23. oktober - 2009 Heeeeeyyy, er gæst med Rock Nalle på Tv Chalie nu på torsdag... TV CHARLIE Torsdag den 29. Oktober, kl. 21:20 Mig og mine sange - Rock Nalle - Musikalsk talkshow med Keld Heick. Så er der godt gammeldags rock og rul med Nalle, når han tager os med på en musikalsk rejse gennem sit liv og sin karriere med blandt andet "Midnight Hour" og den sjove historie om en vis hr. Kim Larsen og et par hvide mokkasiner. Det bliver også til anekdoter fra den mere alvorlige dele af Nalles liv, hvor han troede, han aldrig ville komme til at synge igen. I talkshowet med Keld Heick fortæller Nalle om sin afvænning på Egeborg, og sammen med sin gæst Michelle Birkballe synger han "Bring it on home". Og bare rolig - ingen bliver snydt for "Goe gamle fru Olsen".

18. oktober - 2009 Sommeren er gået, og den gik godt nok stærkt - ALT for stærkt. Musikalsk set, har det været en af mine bedste somre, især ugen med Shaky Ground, Nalle og Seth Walker - det har været højdepunktet i år. Vi er flyttet tilbage til Århus... Et lille års tid på landet var mere end nok. Min drøm om det gamle uisolerede stenhus med oliefyr, og giga kæmpe have og på landet, brast... min familie har fået lov til at sige gentagne gange " Ja, hvad sagde vi ?!!"... og så fuck det. Jeg lærte lektien, jeg udlevede min drøm, fik prøvet det af, og er ellers bare glad for at være tilbage... jeg har altid troet jeg skulle bo på landet, når jeg fik børn og skulle til at "være voksen", og det var der jeg hørte til, eftersom jeg jo selv kommer derfra, men NEJ - jeg er altså blevet by menneske af 11 år i Århus... det er bare her jeg hører til. Bandet er udskiftet. Der er ingen der er uvenner eller noget, men alting har sin tid, og det er det rigtige tidspunkt at gøre nu, hvor jeg er 100 % sikker på hvilken vej jeg skal gå (det har også kun taget mig 15 år at finde ud af). ... ikke på dansk, ikke country, ikke ren rock -Jeg skal spille blues rock !!! Sværest bliver det nok at undvære min guitarist og trofaste ven, Søren Lund. Han har jo næsten været med hele vejen, og er en af de eneste der kender alle mine hemmeligheder, og har kunne holde mig og alle mine sider ud... men han er jo blevet rabbiner og slået sig ned i København, og har fået fed tjans som guitarist med Mads Langer, har travlt med andre projekter, og ja... så kan kan ikke lide blues ....!!! (buuuuuuuuhhh)...., så det var meget naturligt at vi stoppede her i bandsammenhæng. Men jeg tager da som en selvfølge jeg stadig skal tømme køleskabet og bo hos ham når jeg er i Kbh.... Det nye hold er Århus folk, blues folk, og gode venner gennem flere år Jakob Baumgartner - Guitar Jakob Skytte - Bass Eddi Jarl - Trommer Vi har kun haft en enkelt hånd-øver indtil videre, men det tegner godt, og jeg glæder mig helt vildt til vi får et repetoire op at stå henover vinteren. Har fået fornyet min My Space hjemmeside www.myspace.com/michellebirkballe

20. august - 2009 Så er der lagt lidt billeder ind fra sidste uges jobs med Shaky Ground...

16. august - 2009 Sidder på hotel Ansgar i Esbjerg og venter på de andre vågner, så vi kan komme hjemad... Efter en FANTASTISK uge i selskab med Shaky Ground, Seth Walker (Han er fra Austin, Texas og ham må I tjekke ud, han er bare alt for god) og Rock Nalle (som bare blir bedre og bedre...). Der har været nonstop fuld skrue på, fra tirsdag og til nu i dag, søndag... Nu er jeg godt nok også bare færdig i halsen... Vi har spillet 4 dejlige og sjove jobs i Århus, Odense, Ålborg og i går aftes sluttede vi så af her i Esbjerg.... Den uge her, med os 13 mennesker, har lige mindet mig på hvorfor det er dét her jeg vil. Det har simpelthen bare været godt, og hvis der skulle være nogen der læser dette, der har hørt os, vil jeg bare sige tusinde tak for opbakningen, og er sikker på det er os alle der spillede, der har haft det ligeså godt, som jeg har haft det... - Oh... but of sure..... Har lige læst min gæstebog... slipper åbenbart aldrig for at høre om mine ytringer til Bon Jovi koncerten sidste sommer, men sådan er det vel nok bare, nu engang... møder også stadig pædagoger der vil til at diskutere strejken med mig... nå, men det er da rart nok jeg ikke er glemt, må jo se det fra den positive side.

20. juli - 2009 Nu er der lagt lidt billeder ind på siden her... der kommer flere hen over sommeren...

6. juli - 2009 Sommeren er i fuld gang....., og jeg har haft travlt med at betale min gæld af, og nu til gengæld fået mig en ny gæld, eftersom jeg har købt ny bil. (Skodaen var ligesom bare ikke min "drømmebil" mere, efter der var kommet alle de rustpletter og småbuler og ridser rundt omkring)... skal hente bilen i morgen... ( drømte jo lidt om en fed, kæmpe sort, motherfucker af en Land rover, men det blev altså kun til en Zuzuki i den her omgang)...... Dette er en kanon spillesommer, troede efter denne mørke, fattige vinter, der ikke ville komme nok jobs, men det er der heldigvis.. Jeg skal to gange til Norge med Shaky Ground plus en stribe jobs i August, hvor amerikaneren Seth Walker også skal med (tjek ham ud på you tube, han er go) Rock Nalle og Peter Belli synger også med.., Tunø, Samsø, Anholt, og ellers rundt omkring med alle mulige forskellige sammenhæng... det glæder jeg mig til. Mine børn skal også med ud og luftes lidt i år, så håber, jeg kan få alting til at gå op, og at de kan opføre sig ordentligt... Har jeg overhovedet skrevet jeg flyttede på landet sidste år? Nå, men det gør jeg... Jeg har fået job som musiklærer på Pension Skejby ( et sted for kriminelle, der er på vej til at leve et liv i det fri )... Dét er jeg BARE glad for !!. Hvis jeg nogensinde skulle få taget mig sammen, og få et "ordentligt" job, så skal det være i kriminalforsorgen... kan godt lide de mennesker der bor der, og tonen derude.... Vi har også indspillet med Birkballe & friends hygge bandet ( det mere soulede og tilbagelænede orkester jeg spiller i), det fungerer rigtig godt med det hold, og godt selvom vi er flere sangere... der er mange kvinder der kommer og hører det her, men jeg formoder det er fordi Mike Andersen er med... han er næsten én meter højere end mig, og det er hans bror, trommeslageren, Mads også... så vi er et sidde ned orkester.... (de får mig jo til at fremstå som en dværg i dét orkester der )... Vi har et par jobs i Københavns området til næste år... glæder mig til ENDELIG at have job derovre... Ellers ikke så meget...

9. juni - 2009 Michelle Birkballe feat. Mike Andersen varmer op. Der er lagt op til en kæmpe fest, når Det Bruunske Pakhus slår dørene op til en stor udendørs koncert fredag, den 19. juni. Koncerten finder sted på gårdspladsen ved Det Bruunske Pakhus, og på plakaten er Henning Stærk som hovednavn og Michelle Birkballe featuring Mike Andersen som opvarmning. I alle de år, hvor Henning Stærk har gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler, har hans karriere har budt på så bemærkelsesværdige højdepunkter som en 2. plads i Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1967, medlemskab i grupper som Spillemændene, Gnags og Hounddog Allstars, og en lang solokarriere som har resulteret i 3 platinplader, 4 guldplader, 1 grammy, 1 filmrolle og ikke mindst over 3000 koncerter, som har bragt ham vidt omkring bl.a. til Austin, Texas og Nashville, Tennessee (USA), England, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Norge og Sverige. Netop Henning Stærks liveoptræden er grunden til, at publikum bli’r ved med at valfarte til hans koncerter for at opleve en showman, som udover en smittende veloplagthed og et altid brændende ønske om at skabe en fællesoplevelse omkring musikken, også byder på stor indlevelse i de smægtende ballader og en mikrofonsvingende fandenivoldskhed, som udtryk for den anarkistiske urkraft i Rock ’n’ Roll musikken, der altid har været en ledetråd i hans karriere. Ved sine koncerter øser Henning gavmildt af sit store repertoire. Udover sange fra hans seneste højt roste CD ”Old Time Rocker” bliver der selvfølgelig også lejlighed til at høre de sange, han har gjort til elskede klassikere, som f.eks. ”Sweetheart”, ”Cheque Book” og ”Fire”. Michelle Birkballe feat. Mike Andersen varmer op Michelle Birkballe er ét af det største talenter der er set i de sidste 15 år. Med gå-på mod, talent og energi sparker Michelle gang i koncerten med stormstyrke. Michelle er rå, direkte, humoristisk og provokerende. Hun er en kvinde, der forstår at skabe gang i den og kommer i den grad langt udover scenekanten, og ikke mindst ind i sjælen hos publikum, da hun har en evne og formåen til at kunne kommunikere med publikum. Der vil blive spillet numre fra det helt gamle blues/roots/soul repertoire. Indtil dato har Michelle Birkballe udsendt 3 soloalbums, alle på dansk. Seneste "Kræver Egentligt Ikke Meget" udkom d. 18. april 2008. Siden har bl.a. DR P4 nærmest råspillet flere af sangene. Og naturligvis har hun sit fantastiske band med, bla. med Mike Andersen ( guitar, sang ), der selv har gang i sin egen karriere, men samtidig elsker at spille med i Michelles band. Michelle vil ikke stå i front hele tiden, da alle fra bandet er fremragende sangere. Derfor Michelle & friends. NB: Mike Andersen er netop blevet hyret til at spille som support for B. B. King koncerten d. 5. Juli 09 i Mølleparken i Sønderborg. En stor ære for Mike Andersen. Entre medlemmer 165 kr. / andre 200 kr.

17. maj - 2009 Har lagt nogle flere sange på min my space side, www.myspace.com/michellebirkballe

7. maj - 2009 Er skide dårlig til at opdatere herinde på siden.. bruger for meget tid på facebook i stedet, det er godt nok en tidsrøver... NÅH, men nu er sommerens jobs så småt ved at være på plads ( se under " Koncerter ). Håber på en god, sjov og spille-rig sommer...

26. februar - 2009 Forskning en hjertesag for bluessangerinde 18.02.09. Af Martin Blom Hansen Århus Univesitetshospital i Skejby inviterer til usædvanlig forskningsmatiné, der er arrangeret af professor Lars Østergaard og bluesrock-sangerinden Michelle Birkballe. I første omgang var der ikke megen lydhørhed for den ide, sangerinden Michelle Birkballe lancerede på Århus Univesitetshospital i Skejby. Hun befandt sig på hospitalet i længere perioder med sin søn, der har brug for hjertebehandling. Michelle Birkballe tilbød at give en koncert i en af opholdsstuerne for forældre, børn og andre, der havde deres gang på sygehuset. Men nej, "dette er et hospital, ikke en Roskilde Festival," lød meldingen fra afdelingslederen, på afdelingen. Ved en koncert i 2008 i Egå Musikforening fortalte Michelle Birkballe publikum om sin oplevelse på Skejby. Hun vidste dog ikke, at der blandt publikum sad adskillige medarbejdere fra sygehuset. Blandt andre Lars Østergaard, professor i infektionsmedicin. Det kom der en række møder ud af, og nu har professoren og sangerinden i fællesskab taget initiativ til et større åbent arrangement på Skejby, hvor forskning og musik mødes. Søndag 1. marts kl. 12.30 er der Forskningsmatiné i personalekantinen på sygehuset i Skejby, hvor alle er velkomne, og hvor der er fri entre. Hospitalets forskere vil fortælle om den forskning, der foregår på Skejby, og i i auditorierne vil der være foredrag ved professor Vibeke Hjortdal, professor Lars Østergaard og overlæge Olav Bjørn Petersen. Indimellem vil der være musikalske indslag, som blandt andre Mek Pek, Michelle Birkballe og Popfilter vil står for. "Forskning og musik har meget til fælles. God forskning er kreativitet sat i struktur - præcis som god musik," siger professor Lars Østergaard. Michelle Birkballe har fået et ønske opfyldt: "Jeg har en søn, som er hjertebarn, og jeg ved, at mere forskning vil kunne forbedre hans behandling i fremtiden. Samtidig vil jeg gerne være med til at sørge for, at der sker noget for alle de forældre og børn, som er indlagt på Skejby," siger Michelle Birkballe.

18. februar - 2009 Dato:21-02-2009 20:00 i Vejle Musik teater Henning Stærk, Ester Brohus og Michelle Birkballe synger op til Shaky Ground. I de forløbne 20 år har Shaky Ground skabt sig et navn som kompetente musikalske partnere for en stribe store navne i Danmark og udlandet. I slutningen af 80’erne begyndte Shaky Ground et samarbejde med Henning Stærk. I 1989 bar samarbejdet frugt i form af albummet "Dreams to remember", der solgte flere end 100.000 eksemplarer. Shaky Ground-medlemmerne kunne hænge de første guld- og platinplader op på væggene. Fire plader og mere end 300.000 solgte eksemplarer nåede Shaky Ground og Henning Stærk sammen indtil 1997. Pladerne blev fulgt af næsten 1.000 koncerter i Norge, Sverige, Grønland, USA, Tjekkoslovakiet og på Færøerne. Andre højdepunkter i Shaky Ground-historien er samarbejdet med den amerikanske legende Link Wray. Sammen udsendte de i 1993 albummet "Indian Child", der blev sendt ud i det meste af verden og lagde fundamentet for Shaky Grounds internationale renommé. Shaky Ground har også indspillet plader og turneret med norske Henning Kvitnes, amerikanske Dan Baird fra Georgia Satellites, Poul Krebs, Michelle Birkballe, Søren Sko, Lars Atterman og Ester Brohus. Nu kan Henning Stærk, Ester Brohus, Michelle Birkeballe og Shaky Ground opleves sammen i Musikteatret. Billetpris: A:270,- B: 270,- C: 270,- Vejle Musikteater Vedelsgade 25 7100 Vejle musikteatret@(if you can see this please update your browser)vejle.dk

3. februar - 2009 Hvis I skulle synes der er lidt stille på hjemmesiden her, så er det fordi de fleste opdateringer efterhånden foregår via facebook. Men jeg vil fortsat skrive datoer på jobs og lidt nyt, (når der er nyt at skrive om) her på siden....

22. januar - 2009 I aften (den 22. Januar), klokken 21.15, kommer der en times koncert med os på DK4

30. december - 2008 Skal have lavet noget reklame for jobbet med "sings the blues...." projektet. som, (hvis jeg selv skal sige det) er skiiiiide godt, da vi er flere sangere. Udover mig, er der Josef Baumgartner, Thomas Borghus og Mike Andersen... og backing band Vi skal spille i Mariager bio, lørdag den 31. Januar, kl. 21.00 Billetbestilling: Bent Hansen, 98542328 eller bent14hansen@ofir.dk De har en hjemmeside www.rytmusen.dk

17. december - 2008 Fredag d. 19.12 Kl. 21.00 Michelle Birkballe - Mike Andersen & Josef Baumgartner Sings the Blues I foråret 2008 gik et hold århusianske musikere sammen for at lave et fritids 'hyggebluesband', da de alle har en stor kærlighed til blues, roots blues og soul. Deres første job, som var på Det Bruunske Pakhus i Odense, blev en stor succes, og det gav dem blod på tanden til at spille noget mere sammen i denne suveræne konstellation. Michelle Birkballe: Vokal & guitar Mikkel 'Mike' Andersen: Vokal & guitar (Mike Andersen Band, The Organ Combo) Josef Baumgartner: Vokal, hammondorgel & harmonika (Popfilter, Back-[beat], Michael Wedgewood Band m.fl.) Jakob Skytte: Bas (Michelle Birkballe, Johnny Logan m.fl.) Mads Andersen: Trommer (tidl. Mike Andersen Band, H.P. Lange m.fl.) Repertoiret er hentet i den amerikanske blues/roots/soul sangskat, og det giver mulighed for både at danse eller bare lytte. En enestående oplevelse venter dig. DJ Søren underholder før koncerten, i pausen og efter koncerten med 'liveafstemt' musik fra husets dj pult. Entré efter koncerten kr. 30- Entré kr.90,- Sted: Vestergade 58, 8000 Århus C

22. november - 2008 Publikum søges til live-optagelse i DK4, i Århus onsdag den 26. November fra ca. kl. 19-22.00 Studiet ligger Trindsøvej 5 (ved siden af Falck stationen). Der er ikke plads til så mange, så hvis der er nogen der skulle være interesserede, bedes I kontakte DK4 bossen Tanja Blake på email tayablake@hotmail.com. Ellers håber jeg der er rigtig mange der dukker op i Randers hallen på lørdag (den 29. November). Vi går på kl. 20.00, Og Status Quo går på ca. kl. 21. 30

23. oktober - 2008 "Tre stærke profiler til BLUESNIGHT.... BluesNight på Fatter Eskil, Århus får mandag d. 3.11 klokken 21.00 besøg af tre stærke blues/roots profiler fra det århusianske musikmiljø. Det sker under overskriften ”The Big BluesNight”. Michelle Birkballe, H.P. Lange og Per Møller gæster denne aften Fatter Eskil, og vil på hver deres måde være med til at sætte deres præg på denne aftens jamsession. Rocket pigestemme, funky guitar og sumpet rootsblues indgår i opskriften på ”The Big BluesNight”. Michelle Birkballe, senest aktuel med albummet ”KRÆVER EGENTLIG IKKE MEGET”, er trods sin spinkle statur ejer af en stor og rå rockstemme, med masser af personlighed og nerve. H.P. Lange er en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition i Danmark og er vel hvad, man kan kalde en af dansk bluesmusiks unge veteraner. Har i 2007 udgivet pladen ”CHANGE SOMETIME” med Hugo Rasmussen, Troels Jensen og Jarno Varsted. Per Møller, aktiv med sit eget Per Møller Band, er kendt for sin tætte rytmeguitar og intense guitarsoloer. Det har både SP, Just & Frost og Anne Linnet benyttet sig af. Kort sagt. Dette bliver en aften i bluesens tegn, med ypperlige fortolkere af den evigtgyldige genre"

20. oktober - 2008 Er ved en fejl kommet til at skrive det er kl 21.00 vi spiller ( opvarming til Walter Trout ) på torsdag. Det er rent faktisk allerede kl 20.00, og vi spiller kun 45 min. ( Vi - er Jakob Baumgartner, Josef Baumgartner og mig ).

12. oktober - 2008 Velkommen til min nye hjemmeside... Siden er lavet af Jess Bonde, og Fotos taget af Søren Hvam. Sommeren er gået med en række dejlige jobs, hvor drengene og jeg har spillet sangene fra den sidste CD... og det var indtil videre et punktum for mine sange på dansk. Har nu lavet tre albums på dansk, og føler det er på tide at tage fat på noget nyt. Jeg har det sidste års tid været ret meget i tvivl om, hvor jeg musikalsk var på vej hen, følt mig "mættet" af mig selv og mine tekster... Så herfra begiver jeg mig ud på engelsk, vil fortsat skrive sange selv, men også synge sange, skrevet af andre sangskrivere, og jeg kan mærke energien er ved at komme tilbage og er begyndt at glæde mig til at tage fat på noget helt nyt. Så tror det er det rigtige for mig lige nu...